Alle medlemmer af Europabevægelsen på Fyn indkaldes hermed til generalforsamling den 4. marts kl. 18.30, Klingenberg 15B, 5000 Odense C. Foreningen byder på en sandwich. Af hensyn til bestilling må I gerne tilmelde jer på forhånd til skrivtil@eubevfyn.dk.
Generalforsamlingen finder sted lige efter et debatmøde med fynske kandidater til Europa-Parlamentet kl. 17.00-18.00 samme sted. Odense Radikale Venstre har været så venlige at stille lokalet til rådighed, så I skal ind i gården og til venstre. Der er dør til en lidt stejl trappe, som I skal ned ad. Hvis I har problemer med at finde stedet, så ring til formanden på tlf. 50702011.
Dagsorden
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning for det forløbne år.
3. Kassererens aflæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og budget til orientering.
4. Drøftelse af foreningens fremtidige virksomhed.
5. Behandling af indkomne forslag, jvf. § 5.
6. Valg af
a. formand
b. kasserer
c. Valg af 7 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er stadig korrekt valgt med færre end 7 bestyrelsesmedlemmer.
d. Valg af et antal suppleanter til bestyrelsen for en periode på 1 år.
e. Valg af 2 revisorer samt eventuelle suppleanter herfor for en periode på 1 år.
f. Valg af repræsentanter til Den Danske Europabevægelses hovedbestyrelse samt eventuelle suppleanter herfor for en periode af 1 år.
g. Valg af delegerede til Den Danske Europabevægelses landsmøde samt eventuelle suppleanter herfor for en periode på 1 år.
7. Eventuelt.
Vi har to pladser i hovedbestyrelsen og seks delegeretpladser til landsmødet den 28. september. Har du allerede nu mod på at prøve at deltage i et hovedbestyrelsesmøde i Europabevægelsen, har du chancen den 2. marts kl. 11.00-15.00 i København. Vi har to ledige pladser og du kan byde ind på dem ved at sende en mail til skrivtil@eubevfyn.dk
Med venlig hilsen, Finn Hartvig Nielsen, formand