Har du lyst til at tage med til europæisk folkemøde i Mariager den 25-28. august? Så tilbyder vi fælles biltransport onsdag den 24. august (dagen før folkemødet starter) og igen om søndagen den 28. august. Vi tager passagerer med fra Langeland, Svendborg, Odense og Middelfart.
Folkemødet (Political Festival of Europe) er en ny og årlig tradition, som handler om europæisk politik, kultur og foreningsliv. Det blev afprøvet som endagsarrangement i 2021 og vender tilbage her i 2022 som et fire-dages folkemøde.
Hvis du deltager, skal du selv sørge for overnatning og forplejning. Du vælger selv, om du både vil køre frem og tilbage til Mariager eller om du kun vil være med på én af turene. De mere præcise tidspunkter afklarer vi i august.
Tilmelding sker til Rasmus på rasmus@eubevfyn.dk efter første-mand-til-mølle-princippet.